Min Bamse ... Måske ?

Tirsdag aften efter træning kommer vores lille fløj hen til mig og for at sige, at hun ikke vil med på håndboldturen den kommende weekend. Hun bliver ked af det og vil ikke snakke om det. Hun siger, at hendes forældre venter på hende og bliver nødt til at gå. Jeg blev i hallen og var ved at rydde bolde, kegler, skjolde osv. op, da fløjen og hendes forældre kommer ind til mig i hallen igen og vil snakke med mig.
Hendes forældre fortæller mig, at grunden til, at hun ikke vil med på turen er, at hun ofte får hjem ve og ikke føler sig tilpas uden forældrene ved hendes side. Jeg kan se, at fløjen føler sig utilpas og bliver ked af det igen, men hun prøver at holde det inde, da drenge holdet, som skulle til at træne, var begyndt at komme ind i hallen. Jeg spurgte og vi ikke skulle sættes os ind i mødelokalet, så vi ikke blev forstyrret og for, at fløjen ikke skulle stå og føle sig til grin. Inde i mødelokalet, var en mere intim, rolig og privat atmosfære i forhold til inde i hallen, hvor stemningen var mere stiv og en smule anstrengt.

Forældrene fortæller, at fløjen ikke altid har haft problemer med at sove ude. For nogle år siden sov hun ved hendes rigtig gode veninde, og den aften blev hendes far indlagt på sygehuset pga. hjerte problemer, ikke noget alvorligt, men siden dengang, har fløjen været utryg ved at sove ude. Det havde været en rigtig grim oplevelse for hende og er utrolig bange for at miste og for at gå glip af noget.  Da samtalen har kørt i ca. en halv times tid, nævner faderen en bamse. En bamse, som giver fløjen tryghed, varme og ro. Med bamsen kan hun finde den fred, hun har brug for, for at klare en nat væk fra forældrene. Fløjen synes ikke, at det er en god idé at tage bamsen med på tur, da hun synes det er pinligt, at være 12 år og have sin sovebamse med sig. Hun er bange for, at de andre piger vil synes, at hun er barnlig og lukke hende ude af fællesskabet. Hele holdet er stadig nyt og jeg forstår hendes frustrationer og er fast besluttet på, at vi må finde en løsning i fællesskab. Hun foreslår selv, at forældrene kan komme og hente hende om aftenen og komme med hende næste dag igen, men det er en for lang tur for forældrene at køre. 

Vi kommer på at holde et pyjamas party, hvor alle pigerne skulle tage deres yndlings bamse med.  Fløjen og forældrene syntes, at det var en god idé og vi blev enige om at gøre det på den måde. Forældrene sagde til mig, at vi bare kunne ringe, hvis det blev nødvendigt, hvilket gav mig en vis tryghed ift. at skulle have hende med.  Vi kom af sted og havde alle sammen en rigtig dejlig og hyggelig tur, og fløjen nævnte ikke på et eneste tidspunkt, at hun ville hjem. Vi har siden været på flere ture uden problemer, hvor fløjen uden skam har haft sin bamse med og ingen af de andre piger har nævnt det eller set skævt til hende.
Det var en god oplevelse for os alle.